Man strikker og hækler bedst med et stykke kage på tallerken

Billede af forskellige kagekreationer

Garnfestivalen YARNDAYS byder på tre dage fyldt med spændende workshops, lærerige foredrag samt hyggelige strikke-og hæklecaféer. For at få den bedste afslutning på YARNDAYS kan du søndag eftermiddag mødes med andre garnentusiaster over en kop valgfri kaffe eller te, og måske lade dig inspirere af de mange forskellige projekter, der vil være rundt om bordene til eventet ‘Kage & kreationer’.

YARNDAYS sluttes nemlig af med en eftermiddag med et lækkert ‘tag selv kagebord’ fra Øens Madhus, mens du kan sludre og arbejde videre på dine projekter. Alle er velkomne, så tag din partner, dine børn eller veninder med under armen og rund en skøn weekend af med godt humør, god appetit og ikke mindst det projekt du arbejder på.

Vi glæder os til at se både dig og dit garnprojekt. Du kan se mere om eventet Kage & kreationer her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Menu