Omdan dine garnrester til et moderne sjal til YARNDAYS

Isla Scarf i blå og hvid af strikkedesigner Anne Sofie Sørensen

Kender du det, når garnresterne har det med at hobe sig op, og man ikke helt ved hvad man skal gøre med dem? Kom med til workshoppen ‘Strik Isla Scarf’ til YARNDAYS, hvor strikkedesigner Anne Sofie Sørensen viser, hvordan man kan omdanne garnrester til det flotte og moderne sjal.

Alt du skal gøre er at medbringe din rundpind nr. 4.5 samt dine bedste garnrester, så hjælper Anne Sofie dig i gang med opskriften, som du modtager på dagen. Anne Sofie er uddannet på Kolding Designskole og med sin kærlighed for strik, står hun klar til at dele ud af sine teknikker til sammensætning af garn og farver på YARNDAYS. 

Anne Sofie er selv i gang med at brodere bogstaver på en af sine toppe og strikke en Kairi Sweater, som du vil kunne se i POP UP SHOWROOMET til YARNDAYS. Hun glæder sig til at møde en masse strikke-interesserede mennesker, vise hvem hun er og inspirere med sit design – Isla Scarf.

Se mere om workshoppen ‘Strik Isla Scarf’ til Yarndays her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Menu