• Lily Cardigan

    Lily Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes nakkestykket i dobbeltstrik, hvorfra der samles masker op, og herudfra strikkes bærestykket. Samtidig med at patentmønsteret dannes ved at strikke frem og tilbage, strikkes den dobbeltstrikkede knapstolpe med på bærestykket og kroppen.

  • Julie Sweater

    Julie Sweater strikkes oppefra og ned i perlerib med raglanudtagninger. Først slås halskanten op med italiensk opslag, hvor der med løkkeopslag slås op til et belæg, som senere strikkes for at kunne skjule lynlåsen. Kroppen afsluttes med en ribkant og italiensk aflukning.

  • Spring Sweater

    Spring Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket frem og tilbage, hvorefter der samles masker op til hver skulder. Kroppen strikkes rundt, og deles af en slids i hver side. Ærmerne og halskanten strikkes rundt ud fra opsamlede masker langs ærmegabet og halsåbningen.

  • Luna Sweater

    Luna Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik og med raglanudtagninger. Den strikkes frem og tilbage med raglanudtag indtil V-halsen er formet, dernæst samles forstykkerne, og kroppen strikkes rundt på rundpind.

    Luna Sweater

    40 kr.
  • Luna Cardigan

    Luna Cardigan strikkes oppefra og ned. Bærestykket på cardiganen har V-Hals og formes med raglanudtagninger. Kroppen strikkes frem og tilbage i glatstrik, og afsluttes med ribkant og italiensk aflukning.

  • Luna Tee

    Luna Tee strikkes oppefra og ned i glatstrik og med raglanudtagninger. Bærestykket strikkes frem og tilbage med raglanudtag indtil V-halsen er formet, dernæst samles forstykkerne, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Ærmer og krop kan enten afsluttes med en ribkant eller en dobbeltstrikket kant.

    Luna Tee

    40 kr.
  • Leonora Sweater

    Leonora Sweater er en feminin trøje med skørt og et mønster på forstykket, som består af perlestrik og et simpelt hulmønster. Sweateren strikkes oppefra og ned, med ombukket hals, vendepinde i halsudskæringen, raglanudtag til ærmerne, mønster på forstykket og med et skørt fra taljen og ned.

  • Ellen Cardigan

    Ellen Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes nakkestykket i dobbeltstrik, herfra samles der masker op til ryggen, som strikkes frem og tilbage i patentstrik med udtagninger. Derefter samles der masker op til skulderne, som ligeledes strikkes frem og tilbage i patentstrik.

  • Edith Sweater

    Edith Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik og med raglanudtagninger.  Ærmer og krop afsluttes med en kant i dobbeltrib, og italiensk aflukning. I ærmernes kant strikkes en smockdeltalje.

  • Betty cardigan lang

    Butik: knititaway

    Cardiganen er en lang model. Cardiganen er strikket nedefra og op. Skuldrene er strikket sammen og efterfølgende samles der masker op til ærmer. Alle kanterne er ombukket og strikket/syet ned.

  • Summer Nights Sweater

    Summer Nights Sweater er en stribet sweater strikket i perlerib. Sweateren strikkes oppefra og ned, med raglanudtagninger som danner bærestykket. Ærmerne strikkes med løbende indtagninger og afsluttes med en bred ribkant.

  • Sno-Top

    Toppen består af 4 forskellige paneler i hver sin farve, der strikkes en ad gangen begyndende med panel 1, 2, 3 og så 4. Den strikkes oppefra og ned i glatstrik startende med en icord-strop. Hver strop laves med et dobbeltopslag som syes sammen med maskesting til sidst. På denne måde kan du rette på længden af stropperne til sidst. Alle panelerne samles ved hjælp af snoninger. Herefter strikkes toppen frem og tilbage, og der vendes en vendesnoning. Arbejdet afsluttes med en I-cord kant.

    Sno-Top

    50 kr.
  • WinterSock29

    WinterSock29 er strømper baseret på samme mønster som VesterbyCrea.No.29 sweateren.

    WinterSock29

    50 kr.
  • Summer Structure Top

    Størrelser

    Overvidde

    Vejledende pinde

    Garn

    Garn
    forbrug

    Strikkefasthed

    A (B) C (D) E (F) G

    87 (93) 97 (107) 113 (120) 130 cm

    Rundpind 3 mm,
    80 cm. Strømpepinde 3 mm

    Hobbii Rainbow Bamboo (warm light
    gray fv 32) eller Bomuld 8/4

    200 (250) 250 (300)
    300 (350) 400 g

    24 m x 34 rk =
    10×10 cm i glatstrik på anbefalet pind 3 mm

     

  • FallSock29

    FallSock29 er strømper baseret på samme mønster som VesterbyCrea.No.29 sweateren.

    FallSock29

    50 kr.
  • Glam Rock Cardigan

    Glam Rock Cardigan – det her er en cardigan, der er perfekt – både til hverdag og fest. Der er så meget WOW-faktor i den, som jeg kunne putte i – uden at det er for meget. Den har en superflot og meget feminin pasform og med absolut Rå Feminisme faktor. Kombinationen mellem glitter, mohair og pailletter er helt enkelt bare WOW – uanset alder og kropstype.

    Cardiganen har et relativt tæt snit – og så er den virkelig blød og let. Den er strikket med to tråde: Alle kanter strikkes med Madeira Lamé sammen med Isager Silk Mohair eller tilsvarende. Bærestykke, krop og ærmer strikkes med Lammy Paillettes sammen Isager Silk Mohair eller tilsvarende.

    Modellen på billedet er strikket i størrelse medium og er strikket med:
    Isager Silk Mohair farve 63
    Madeira Lame i farve 424
    Lammy Pailettes i guld

    Konstruktion & teknikker:
    Strikkes oppefra og ned. Italiensk opslag og -afluk, drejede ribkanter, vendepinde/German Short Rows, rundt bærestykke med udtagninger, raglan nederst i bærestykket, lodret farveskift, fine knaphuller og DIY-knapper.

  • Nordsø Tee

    Nordsø Tee er en del af vores nordsø-serie, som er inspireret af hav og blæst. Den er derfor designet med bølger på ærmerne, som giver en chunky struktur og et fint hulmønster ved bølgedalene. Du kan straks se mønsteret vokse frem når du strikker og den er sjov og hurtig at strikke.

     

    I strikkeopskriften til Nordsø Tee, er der detaljeret beskrevet hvordan du laver dobbel halskant, raglan og bølgemønster. Der er også indlagt hjælp til at tilpasse opskriften, hvis du f.eks. gerne vil strikke den med en bred hals.

     

    Strikkeopskriften egner sig også godt til begyndere, da opskriften er meget simpel, når først man har fanget fremgangen i bølgemønsteret. Skulle der opstå udfordringer eller uklarheder, kan du altid bare skrive over Instagram, så vil jeg hjælpe dig videre.

     

    I opskriften finder du masser af illustrationer som hjælper dig sikkert i mål. Hertil er opskriften opsat så den let kan læses på telefon eller tablet. Så i stedet for den klassiske printer-venlige a4 sider med to spalter, får du en pdf med stor tekst så det kan læses uden at skulle zoome på telefonen. Hertil er den størrelse du strikker i fremhævet, så du ikke går fejl af tallene og der er både interne links i opskriften til at sikre den bedste oplevelse og links videre til vores videoer på YouTube netop dér hvor du skal bruge dem.

     

    Pind: 4 mm

    Strikkefasthed: 20 m x 10 cm

    Garn: læs beskrivelsen nedenfor

    40 kr.50 kr.

    Nordsø Tee

    40 kr.50 kr.
  • Forest Basic Tee

    Forest Basic tee er en enkel raglan t-shirt, som er simpel at strikke. Den er fin og feminin med sine tynde ribkanter, og ideen er at man kan bruge den som en basic tee i sin garderobe, eller bruge den som et blankt kanvas, hvis man har lyst til at kaste sig ud i at sætte sit eget præg på designet, i form af broderi, striber eller andet mønster. Personligt har jeg broderet blomster på, men det kunne lige så vel have været kirsebær eller bier. Mulighederne er mange!

  • Flower puff vest

    Flower Puff Vesten er egentlig en ret basis formet vest, som kan piftes op med en masse broderi. Den er dog også superskøn og enkel bare i sig selv. Den strikkes oppefra og ned, ved først at forme rygstykket. Så samles der masker op til skuldre, herefter formes halsudskæringen, og de to skuldre strikkes sammen for at danne forstykket. Når ærmegabene er færdige, samles for- og bag og der strikkes rundt på rundpind. Til slut samles der masker op til halskant og ærmekanter. Der er en guide med til hvis du vil brodere samme blomstermønster som jeg, men jeg vil også opfordre til at gå på opdagelse i al den broderiinspiration, du nu kan finde.

     

    Flower Puff Vest har et positivt ease (bevægelsesrum) på 0-5 cm og passer størrelserne 80-85 (85-90) 90-97 (97-105) 105-112 (112-123) 123-130. Du bør strikke den størrelse, der passer til dit brystmål +0-5 cm. Eks: Du måler 92 cm om brystet, og bør derfor strikke str C (92+5 = 97).

  • Blomstertop

    Butik: Minipster

    Toppen strikkes oppefra og ned. Først strikkes stropperne og hvert bagstykke efter diagram. Bagstykkerne lægges til at hvile, mens forstykkerne strikkes efter diagram. Alle dele samles på rundpind og arbejdet strikkes lige ned. Til sidst syes stropperne sammen med forstykkerne.

    Butik: Minipster

    Blomstertop

    45 kr.
  • VesterbyCrea.No.33

    VesterbyCrea.No.33 er en vest strikket med Garter Slip Stitch. Modellen strikkes oppefra og ned.

  • Seashells Zoe poncho trøjen

    Du kære danske sommer…..sol, regn, hagl, vind….og hvis vi er heldige, varme…..meeen det er nu rart at ha’ en lækker trøjen, lige til at smide oven på sommerkjolen, når det nu er en af de lidt køligere dage…..

  • Estepona Tee

    af:marie Estepona Tee er en tynd sommerbluse hæklet med små falske snoninger, der danner et fint hulmønster på hele blusen.

  • Summer Structure Tee

    Summer Structure Tee er en flot t-shirt med sekvenser af forskellige strukturer. Den har et rundt bærestykke, og er ret simpel at strikke, da alle strukturer blot består af ret og vrang sat sammen på forskellige måder. Trøjen strikkes oppefra og ned, med udtagninger for at forme bærestykket. Ærmerne sættes til hvile undervejs, hvorefter de strikkes hver for sig. Trøjen er derfor stort set monteringsfri.

    Summer Structure Tee har et positiv ease (bevægelsesrum) på ca. 5-15 cm, og passer følgende brystmål 80-85 (85-90) 90-97 (97-105) 105-111 (112-123) 123-130 cm. Du bør strikke den størrelse, der passer til dit brystmål. Eks: Du måler 92 cm omkring brystet, og bør derfor strikke str C. Du vil få et positiv ease på 15 cm.

Menu