• Magdalena Leggings

    Magdalena Leggings strikkes nedefra og op. Benene strikkes først hver for sig på strømpepinde eller med magic loop, hvorefter der slås m op mellem benene og kroppen strikkes derefter rundt på en lille rundpind.

  • Lucius Sweater

    Lucius Sweater strikkes ovenfra og ned. Først strikkes drejet rib og et strukturmønster øverst på bærestykket efterfulgt at raglanudtagninger. Der strikkes også et strukturmønster nederst på krop og ærmer efterfulgt af drejet rib. Sweateren strikkes i et stykke og kræver derfor meget lidt montering.

  • Melusina Sweater og Kjole

    Melusina Sweater og Kjole strikkes ovenfra og ned med rundt bærestykke. Bærestykket dannes ved, at der tages ud i et bestemt mønster, som er beskrevet i opskriften. Sweateren og kjolen strikkes i et stykke rundt på rundpind og strømpepinde eller magic loop og kræver derfor næsten ingen montering.

  • Millefleur Body

    Millefleur Body strikkes ovenfra og ned med udtagninger til raglan. Først strikkes frem og tilbage og senere rundt – for at skabe en slids ved den venstre raglan på forstykket. Body’en har hulmønster på bærestykket, ærmerne og på forsiden af kroppen. Bagpå strikkes vendepinde for at danne en forhøjning til bleen.

  • Georgina Peplumtop

    Georgina Top strikkes ovenfra og ned med udtagninger til raglan. Der strikkes et hulmønster efter diagram over både forstykke og bagstykke. Både ærmer og skørt afsluttes med en picotkant. Toppen er både feminin – med et lille skørt og bladmønster – samtidig med, at den er praktisk, da skørtet er kort og derfor ikke generer ved leg.

  • Rosalina Sweater

    Rosalina Sweater strikkes ovenfra og ned og strikkes i et stykke rundt på rundpind og strømpepinde eller magic loop og kræver derfor stort set ingen montering. Sweateren har et fint flerfarvemønster på bærestykket og et enkelt mønster nederst på krop og ærmer.

  • Seraphina Romper

    Seraphina Romper strikkes ovenfra og ned med rundt bærestykke. Der strikkes først frem og tilbage – for at skabe en åbning i nakken – og derefter rundt. Der tages ud på kroppen for at danne en rummelig form, så barnet har plads til at røre sig. Stykkerne der mødes mellem benene strikkes ved hjælp af vendepinde. Romperen strikkes i et stykke og kræver derfor næsten ingen montering.

  • Cherub Babyhue

    Baby Cherub Hue er en klassisk djævlehue med et twist – istedet for en stor “tap” i panden er der 3 små “tapper”. Opskriften indeholder mulighed for at strikke flere forskellige kanter og bindebånd. Huen strikkes rundt nedefra og op og kræver derfor (næsten) ingen montering, og der er ingen generende sømme i nakken.

  • Krokus Kyse

    Krokuskysen er en sød, feminin kyse med et fint blad- og blomstermønster kombineret med en enkel slip stitch snoning. Kysen strikkes bagfra og fremover – dvs. der startes med ganske få m på strømpepinde, hvor der strikkes rundt og tages ud.

  • Nordic Winter Vest

    Små veste er en af mine yndlingsting at strikke – da det er et lille overskueligt projekt, og fordi veste er så brugbare til små børn. Opskriften på Nordic Winter Vest indeholder en opskrift på en simpel vest med ribkanter, som først strikkes rundt og senere deles i for og bag. Opskriften indeholder tilmed en række forslag til strukturmønstre, som vesten kan strikkes i.

  • Oleander Cardigan

    Oleander Cardigan strikkes oppe fra og ned med udtagninger til raglan. Hele cardiganen (bortset fra kanterne) strikkes i et enkelt hulmønster. Opskriften indeholder diagrammer, der viser hvordan hele bærestykket (forstykkerne, ærmerne og ryggen) strikkes i hulmønster og med raglanomslag. Når bærestykket er færdigt strikkes krop og ærmer efter et “generelt” diagram.

  • Johanne Top

    Toppen strikkes nede fra og op og til sidst hækles stropperne.

    Det er en ret simpel opskrift så når du først har konceptet omkring opbygningen af toppen, kan du sagtens slå dig løs og prøve noget forskelligt garn af på forskellige pinde.

  • Emilie T-shirt

    T-shirten strikkes oppe fra og ned. I opskriften bliver der brugt i-cord kant, udtagninger og vendemasker ved ærmerne, søg på YouTube for evt. vejledning

  • Astrid Top

    Toppen strikkes oppe fra og ned, har udtagninger over brystet for at skabe vidde forneden. Stropperne strikkes på til sidst og placeres som ønsket.

  • Maja One Shoulder

    One shoulder toppen med langt ærme strikkes nede fra og op, ærmet strikkes med vendemasker. Toppen strikkes ens for og bag derfor kan den vendes så ærmet vender til ønsket side. Søg evt på youtube for vejledning.

  • Frida One Shoulder

    One shoulder toppen strikkes nede fra og op, ærmet strikkes med udtagninger og vendemasker. Toppen strikkes ens for og bag derfor kan den vendes så ærmet vender til ønsket side.

  • Tilde Sweater

    Sweateren strikkes oppe fra og ned i retstrik. For, bagstykke og ærmer strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes med vendemasker og syes sammen i hånden til sidst, søg på YouTube for evt. vejledning.

  • Sandie Sweater

    Sweateren strikkes oppe fra og ned i glatstrik, kroppen har en slids for neden og ærmerne strikkes med vendemasker. Søg evt på youtube for vedjledning.

  • Bolsjestrømper (2i1)

    Bolsjestrømpene er mest af alt et restegarnsprojekt, men kan selvfølgelig strikkes af det strømpegarn, du har lyst til! Strømpen er strikket fra skaftet og ned og designet med en timeglashæl, som dannes med venderækker. I opskriften findes en billedevejledning til timeglashælen, som strikkes uden huller ved vendingerne. Tåen afsluttes ved indtagninger og sys sammen til sidst med maskesting.

    Du får 2 opskrifter i 1; en skinny udgave til pind 2,5 mm og en chunky version til pind 4 mm.

  • Florlet Cardigan

    Florlet Cardigan strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke. Ribkanterne strikkes på pind 2,5 mm i et merino- eller uldgarn for skabe en fast rib og ramme den luftige cardigan ind. Resten af cardiganen strikkes på pind 5 mm i et suri alpacagarn, der gør cardiganen lun og let. Du kan strikke ribkanterne i rester!

  • Bjergtindebluse

    Bjergtindeblusen strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på hveranden pind ned langs bærestykket. Flerfarvemønsteret over maven strikkes efter et diagram. Blusen har forhøjning i nakken, der dannes ved vendepinde, for bedre pasform.

  • Fletværk Pandebånd

    Fletværk er et pandebånd med en fin fletning over panden. Opskriften er lavet, så du kan strikke pandebånden på lige netop de pinde, du har lyst til og med det garn, der passer til. Opskriften på Fletværk Pandebånd går fra pind 3 mm og op til 8 mm, så du altid kan kaste et pandebånd på pindene med det garn, du har liggende derhjemme.

  • Elinors Cardigan

    Elinors Cardigan strikkes oppefra og ned på pind 4 mm med raglanudtagninger. Cardiganen har en fin mønsterbort ned langs forkanterne, som strikkes ud fra et diagram. Strik Elinors Cardigan i en uld/bomuldsblanding eller gør klar til vinter med en blød babyuld.

  • Elinors Cardigan My Size

    Elinors Cardigan My Size strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på hveranden pind ned langs bærestykket. Mønsterborten langs forkanterne strikkes efter et diagram. Cardiganen strikkes på pind 4 mm og er designet med en positive ease (bevægelsesrum) på 6-10 cm.

Menu