Blokhus Sweater

45 DKK

Butik: CreCre

In stock

Blokhus Sweater er en løstsiddende raglansweater med en længere rib turtleneck.
Sweateren er strikket oppefra og ned på en pind 4,0 mm, i henholdsvis alm. rib og perlerib. Selve kanter på for- og bagstykke, samt på ærmer er strikket i glatstrik, og syet om til vrang efterfølgende. Desuden er sweateren designet med slids i begge sider.

Kategorier: , Tag:

Sweateren strikkes oppefra og ned, og består af både fine og enkle detaljer.
Halsstykket består af en turtleneck som strikkes i almindelig enkelt rib (1×1 rib), inden for- og bagstykke, samt ærmestykkerne fortsætter i strukturstrikken perlerib. Under hvert af ærmegabene ned til kanten på for- og bagstykket strikkes en glatstrikket kant, der omkring taljen vil dele sig i to, og skabe en slids fra netop taljen og ned til sweaterens kant.
For at sweateren er bedre passende til kroppens bevægelsesmønstre i dagligdagen, specielt tænkt når man sætter sig ned, er Blokhus Sweateren designet med et længere bagstykke end forstykke.

Detaljen med den glatstrikkede kant er videreført i ærmerne, hvor der ligeledes vil være 6 m i glatstrik fra ærmegabet og ned til ærmekanten. For at runde designet af, afsluttes Blokhus Sweaterens for- og bagstykke, samt ærmestykker med 6 pinde/omgange i glatstrik.

Blokhus Sweateren er designet som en løstsiddende sweater med et bevægelsesrum på 10-20 cm, som kan benyttes over en skjorte, t-shirt eller lign. Sweateren kan blive udvidet ved brug, men vil ved vask igen være tilbage i sine oprindelige mål.
Når du skal vælge din størrelse, så gå efter din egen brystvidde og bevægelsesrummet, og udvælg størrelsen efter din vanlige størrelse i en sweater.
Det er en god idé at prøve Blokhus Sweater på undervejs, mens du strikker, for herved at opnå den perfekte længde til din krop – opskriften tager ikke højde for ekstra korte eller ekstra lange overkroppe, og kan derfor forkortes eller forlænges i henholdsvis krops- og ærmelængden, hvis dette er mere passende.
Jeg anbefaler, at du tester sweateren som minimum efter raglanudtagningerne, samt når du har strikket den fulde længde af henholdsvis for- og bagstykke, samt ærmestykkerne, men i begge nævnte tilfælde inden du strikker den glatstrikkede kant, så du kan nå at forlænge om nødvendigt.

Sweateren er strikket i to tråde; en tråd Belle og en tråd Kid-Silk, begge af mærket Drops, som giver sweateren det meget fine resultat, og hvad jeg syntes er fornemmelsen af en rigtig lækker sweater. Materialerne kan naturligvis udskiftes med andre garner, men vær her opmærksom på at ramme samme strikkefasthed som den angivende i opskriften.
OBS: Alle mål på længder i opskriften er inkl. turtleneck.

_________________________________

Størrelse: XS (S) M (L) XL
Sweaterens brystvidde: 108 (112) 116 (122) 126 cm
Ryglængde: 51 (53) 55 (57) 59 cm
Indvendige ærmelængde: 33 (34) 34 (35) 36 cm
Strikkefasthed: 21 m x 32 pinde = 10 x 10 cm (Perlerib)
Vejledende pindestørrelser: Rundpind 4,0 mm (40 og 80 cm), evt. strømpepinde 4,0 mm
Materialer: 550 (550) 600 (650) 700 gram Belle fra Drops, sammen med 125 (125) 150 (150) 175 gram Kid-Silk fra Drops.
Garnforslag: En tråd Belle samt en tråd Kid-Silk, begge af mærket Drops.

Yderligere information

Strikke- og hæklefasthed

,

Garnfibre

, , ,

Håndværk

Konstruktion

, ,

Pindestørrelse

Sprog

Struktur

, ,

Sværhedsgrad

,

Til hvem

Tøjstr. (voksen)

, , , ,

Kun kunder der er logget ind, og har købt dette produkt, kan efterlade en anmeldelse.

Anmeldelser

Der er ingen anmeldelser endnu.

No more offers for this product!

Menu