Kamma
45 DKK
Kamma er en klassisk slipover med et twist i form af perlerib og høje slidser i siderne. Der strikkes oppefra og ned, imens kanten i hals og ærmegab strikkes afslutningsvis ved at strikke masker op langs åbningerne.
Størrelser
XS (S) M (L) XL
Mål
Passer til brystmål: ca 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 cm
Længde foran: ca 50 (52) 54 (58) 62 cm
Længde bagpå: ca 55 (57) 59 (63) 67 cm
Vejledende pinde
Rundpind 7 mm (40 eller 60 cm)
Rundpind 8 mm (80 eller 100 cm)
Materialer
Kamma strikkes med to tråde:
En tråd Puno fra Gepard Garn (50 g, 110 m): 150 (200) 200 (250) 300 g
– sammen med –
En tråd Kid Seta fra Gepard Garn (25 g, 2120 m): 50 (50) 50 (75) 75 g
Strikkefasthed
12 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 8 giver 10×10 cm efter vask og blokning
Sværhed
Middel – Alle masker i Kamma er helt almindelig ret og vrang. Der skal strikkes masker op i skuldrene, halsen og ærmegabene. Alle aflukninger foretages med teknikken italiensk aflukning.
Alternative materialer
Du kan skifte det foreslåede garn ud med flere alternativer. Den nemmeste udskiftning af Puno vil være at bruge et andet blow-garn (fx Snefnug fra Camarose eller Drops Air). Mohairtråden kan skiftes ud med langt de fleste andres producenters mohair med nogenlunde samme løbelængde.
Forskellige kvaliteter giver forskellige udtryk, hvoraf mange kan fungere rigtig godt, men i alle tilfælde er det vigtigt, at du overholder strikkefastheden.
Yderligere information
Strikke- og hæklefasthed | |
---|---|
Håndværk | |
Konstruktion | |
Pindestørrelse | |
Sprog | |
Struktur | |
Sværhedsgrad | |
Til hvem | |
Tøjstr. (voksen) | |
Strikketeknikker | |
Garnfibre |
Anmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.