Nuage Blouse
45 DKK
Nuage Blouse er en voluminøs, men enkel og utrolig feminin bluse. Den strikkes i dobbelt tråd silke mohair og er blød og let. Blusen har en lille halskrave samt smukke folder draperet fra halsudskæringen og udefter.
Halskraven er åben med slids i nakken, og lukkes med knapper bagtil. Blusen har dybe raglanærmer med en smuk afslutning ved håndleddet. Nuage Blouse strikkes rundt oppefra og ned i dobbelt tråd. Der slås masker op til halsudskæringen, hvorefter bærestykket strikkes frem og tilbage til slids i nakken, og herefter fortsættes rundt med udtag til raglanærmer. Der anvendes vendepinde for at forme nakken. Der samles masker op til halskrave samt ærmemanchetter, som slutteligt strikkes på blusen, foldes ned og hæftes. Til sidst sys knapper samt knaphuller eller trenser i halskraven over nakkens slids.
XS (S) M (L) XL
Overvidde: 132 (136) 142 (148) 156 cm
Hoftevidde: 106 (109) 112 (118) 124 cm
Længde midt for: 48 (53) 57 (60) 64 cm (eksklusive halskant)
Ærmelængde fra skulder: 59 (60) 61 (62) 63 cm
Nuage Blouse har et stort bevægelsesrum (eller positive ease), på ca. 50 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne er baseret på følgende brystvidder: XS (80-84 cm) S (84-88 cm) M (88-92 cm) L (92-100 cm) XL (100-110 cm). Inden du begynder, bør du måle dig selv for at vurdere hvilken størrelse du skal strikke. Det er muligt at justere længden på krop og ærmer samt hoftevidde efter ønske, men vær opmærksom på, at det kan ændre på dit samlede garnforbrug.
225 (250) 275 (300) 325 g Tilia fra Filcolana 25 g / 210 m. Der strikkes med dobbelt tråd. Modellen er strikket i Tilia fra Filcolana i farven 358 ”silver”.
Yderligere information
Håndværk | |
---|---|
Sværhedsgrad | |
Strikke- og hæklefasthed | |
Til hvem | |
Konstruktion | |
Pindestørrelse | |
Strikketeknikker | |
Tøjstr. (voksen) | |
Sprog |
Anmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.