Ofelia Sweater Child
45 DKK
Ofelia Sweater er en enkel, let oversized sweater med drop-down skuldre og et herreagtigt look tilsvarende voksenmodellen af samme navn. Sweateren strikkes i silke mohair, uld og en metallisk glimmertråd, og den er tyk og lækker, og dog blød og let. Ofelia Sweater strikkes oppefra og ned.
Der slås masker op til bagstykket, som strikkes frem og tilbage med vendepinde, for at give nakken pasform. Herefter samles masker op fra skuldrene til forstykket, som ligeledes strikkes frem og tilbage med vendepinde, for at danne halsudskæringen. For- og bagstykke samles under ærmegabet og kroppen strikkes rundt. Til sidst samles masker op til hals samt ærmer, som strikkes rundt. Ribkanterne afsluttes med italiensk aflukning. De fine ribkanter fremhæver sweaterens enkelthed og giver den et smukt, feminint touch. De tre tråde strikket sammen giver rig mulighed for skønne og unikke farvekombinationer.
2 (4) 6 (8) 10 (12) 14 år
Mål
Overvidde: 68 (73) 78 (83) 89 (95) 102 cm
Længde fra skulder: 36 (38) 42 (46) 48 (50) 52 cm
Ærmelængde fra ærmegab: 34 (36) 38 (42) 46 (48) 50 cm
Størrelsesguide
Ofelia Sweater bør have et bevægelsesrum (eller positive ease) på ca. 13 (14) 15 (16) 17 (18) 20 cm i forhold til dit barns brystmål. Størrelserne er baseret på følgende brystvidder:
2 år (54-56 cm) 4 år (58-60 cm) 6 år (62-64 cm) 8 år (66-68 cm) 10 år (71-73 cm) 12 år (76-79 cm) 14 år (82-85 cm). Inden du begynder, bør du måle dit barn for at vurdere, hvilken størrelse du skal strikke. Det er muligt at justere længden på krop og ærmer efter ønske, men vær opmærksom på, at det kan ændre dit samlede garnbehov.
Garnforbrug
150 (150) 150 (150) 200 (250) 250 g Arwetta fra Filcolana 50 g / 210 m, sammen med 75 (75) 75 (75) 100 (125) 125 g Tilia fra Filcolana 25 g / 210 m, sammen med 50 (75) 75 (75) 100 (100) 100 g Paia fra Filcolana 25 g / 245 m. Der strikkes med én af hver tråd. Modellen er strikket i Arwetta 977 ”Marzipan” samt Tilia 336 ”Latte” samt Paia 704 ”Peach Shimmer”.
Yderligere information
Håndværk | |
---|---|
Sværhedsgrad | |
Fasthed | |
Til hvem | |
Konstruktion | |
Pindestørrelse | |
Struktur | |
Teknikker | |
Tøjstr. (baby) | |
Tøjstr. (børn) | 104 (4 år), 116 (6 år), 128 (8 år), 140 (10 år), 152 (12 år) |
Tøjstr. (voksen) | |
Sprog |
Anmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.