Smock Sweater
Gratis
Smock Sweater er en klassisk raglan-sweater med smock-kant, som strikkes oppefra og ned.
Sværhedsgrad: Selvom der anvendes flere forskellige strikketeknikker i denne opskrift, er den udviklet til nye strikkere, som foretrækker en strikkeopskrift med grundig strikketeknisk vejledning. I opskriften præsenteres strikketeknikkerne løbende, via et notesystem, og det er således ikke nødvendigt at kende alle anvendte strikketeknikker før arbejdet påbegyndes. I opskriften findes der bl.a. links til videoguides, fotos, illustrationer, beskrivelser osv.
Smock Sweater strikkes ud i et stykke og der er således ingen montering forbundet hermed.
– Et oplagt strikkeprojekt for den nye strikker, som ønsker at udvikle nye strikketekniske færdigheder.
(Eksempelvis præsenteres følgende strikketeknikker: “German short rows/tyske vendinger”, “lænkeudtagning/raglan-udtagning” og “smock-strik” mm.
Størrelser:
XS S M L XL XXL
Mål: Mål din personlige overvidde (=brystmål) og find den rette størrelse i skemaet
herunder.
”Positive Ease”/Bevægeslesrum: 6-10 cm. Sweateren bør strikkes med en overvidde som er 6-10 cm større end din egen overvidde.
Eksempel: Hvis din overvidde er 92 cm, bør du strikke str. M (som måler 100 cm), da sweateren således bliver 8 cm større end din egen overvidde.
Sweaterens færdige mål (cm):
XS |
S |
M |
L |
XL |
XXL |
|
Overvidde: Omkreds. |
92 |
96 |
100 |
104 |
108 |
114 |
Længde: Midt foran. (Mål fra og med halskanten, til og |
49 |
50 |
51
|
52 |
53 |
55 |
Ærmer. Indvendigt mål (Mål |
41 |
42 |
42 |
43 |
43 |
43 |
Pinde: Rundpinde på 4 mm (glatstrik), 3,5 mm og 3 mm (Ribstrik). (40 cm og 8o cm. / evt. strømpepinde til ærmestrik)
Strikkefasthed: 20 masker x 31 pinde = 10 x 10 cm (-Husk at teste din strikkefasthed, ved at lave en lille strikkeprøve.)
Garn: Sweateren strikkes med 2 tråde samtidig – en tråd af hver af følgende garnkvaliteter:
Tråd 1: “Spinni tweed” fra Isager (Farve: 10s). Garnforbrug: 200, 250, 250, 250 300, 300 gram
Tråd 2: ”Soft Silk Mohair” fra Knitting For Olive. (Farve: Mørk sennep). Garnforbrug = 125, 125, 125, 150, 150, 150 gram
Maskemarkører:
- 10 stk. ensfarvede maskemarkører, af typen som kan åbnes og lukkes.
- 8 stk.ensfarvede maskemarkører (i en anden farve end de øvrige markører).
- 1 stk. startmarkør (i en tredje farve).
Information: Sweateren strikkes ovenfra og ned, primært i glatstrik på pind 4 mm. Du strikker først halskanten i rib, derefter formes halsudskæringen ved hjælp af vendepinde/tyske-vendinger samtidig med at bærestykket formes med Raglan-Udtagninger. Herefter inddeles arbejdet på en sådan måde, at ærmerne sættes på hvilepinde, imens kroppen strikkes færdig. Afslutningsvis strikkes ærmerne. Kanterne på både ærmer og underkrop strikkes i et dekorativt smock-mønster.
Jeg har valgt at lave notehenvisninger i opskriften, så der løbende er mulighed for at opnå den nødvendige indsigt i de forskellige strikketeknikker. Således præsenteres strikketeknikkerne hen ad vejen og det er således IKKE nødvendigt at lære alle de anvendte strikketeknikker før arbejdet påbegyndes. Noterne er samlet bagerst i opskriften.
– God strikkelyst.
Yderligere information
Strikke- og hæklefasthed | |
---|---|
Håndværk | |
Konstruktion | |
Pindestørrelse | |
Sprog | |
Struktur | |
Til hvem | |
Tøjstr. (voksen) | |
Garnfibre |
Anmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.