Trænger du til et farveboost?

Garnnøgler i forskellige farver fra Kaos Yarn

Til YARNDAYS 2022 kan du møde

Pia Bojer Larsen fra KAOS YARN, der står bag workshoppen ‘Find dit farvemod’ og det gratis foredrag ‘Farvernes betydning’ på YARNDAYS. 

Pia ELSKER at komme ud og snakke om farver og er vild med idéen om at koble strik og farver sammen med Aarhus Festuge. Her vil hun gerne give lysten og modet til at bruge de farver, dit hjerte kalder på, så vi omgiver os med det, der gør os glade. Selv er hun igang med mange nye designs og flerfarvestrik, som hun slapper af med og nyder at lave.

På workshoppen lørdag d. 27. august kl. 9-11.30 introducerer hun dig for farvernes betydning, og hvordan de kan bruges til at udtrykke sig selv. Her kommer du også til at lege med at inkorporere de farver, du drømmer om at arbejde med sammen med de farver du føler dig tryg ved. 

På foredraget lørdag d. 27. august kl. 16-17 vil hun fortælle om, hvordan farverne påvirker dit humør, og hvordan du kan bruge dem til at udforske dig selv. Da foredraget er gratis forventes der mange gæster, så sikr dig en plads ved at hente en gratis billet på vores hjemmeside.

Find billetter til alle YARNBOOKs events her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Menu