Lær nye strikketeknikker med Louise Klindt til YARNDAYS 2022

Striktrøje i Jaquardstrik

Fredag den 26. august 2022 starter YARNDAYS. Her lægger garnfestivalen stærk ud med hele to workshops af Louise Klindt, hvor man kan lære nye, spændende strikketeknikker. Her vil der afholdes workshops om hhv. Jaquardstrik og Aranstrik, to populære måder at lave mønstre på.

Med blandt andet en bog om Jaquardstrik i bagagen er Louise Klindt et velkendt navn inden for branchen og klar til at dele ud af sin viden. Så er du en øvet strikker på udkig efter nye teknikker, er dette bestemt to workshops for dig! 

​​Louise deltager på YARNDAYS, fordi det netop omfavner kærligheden til garn. For hende er strik et håndværk med uendelige muligheder, og det er, hvad hun håber at formidle med sine to workshops. Selv arbejder hun lige nu på et par nye designs og nogle artikler om strik til lex.dk.

Lær at strikke Jaquardstrik

Jacquardstrik kaldes også flerfarvestrik, norsk strik og Fair Isle. På denne workshop arbejdes der med begrebet ”dominant” og nogle af de mønstre, som er bedst egnede til teknikken. Desuden taler vi om opklip med eller uden forudgående syning. Workshoppen tager udgangspunkt i bogen Jacquardstrik.

Photocredit: Bjarni B. Jacobsen

Lær at strikke Aranstrik

Aranstrik består af snonings- og andre strukturmønstre. Traditionen stammer fra Aran-øerne ud for Irlands vestkyst, og der knytter sig en spændende kulturhistorie med skurke og heltinder til denne strikketeknik. Kom og strik nogle af de skønne mønstre og hør teknikkens fascinerende historie.

Er du øvet strikker og klar på at udvikle dine evner indenfor strik med Aranstrik eller Jaquardstrik?

Du finder alle billetter til alle events til YARNDAYS her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Menu